”Kom, vi går en anden vej i dag”
lyder lederens forandringsbudskab.

Det orker vi ikke; det gider vi ikke; det plejer vi ikke;
vi er ikke sikre på, at vi tør; hvorfor skal vi gå en anden vej?; hvorfor lige den vej, når der er så mange andre veje?; der er da vist ikke plads til mig på den tur?” ”… og så videre”, svarer lederen.

Det flytter bare ikke så meget.

Forandringer kan motiveres af en brændende platform – af at gøre en dyd ud af nødvendigheden. Forandringer kan også motiveres af lyst og nysgerrighed – af modet til at møde verden og søge inspirationen. Begge situationer kan være relevante, men for megen ledelse fokuserer alle kræfter på at skabe brændende platforme, fordi medarbejderne ses som naturlige modstandere mod forandring. Fornemmer organisationen, at den brændende platform ikke er reel, ryger tilliden til ledelsen. Mistillid fjerner lyst og nysgerrighed og konsekvensen bliver derfor modstand mod forandring. Det er ikke udtryk for dårlige medarbejdere. Det er udtryk for dårlig ledelse.

God ledelse er at vinde medarbejdernes tillid, og medarbejdere, der har tillid til ledelsen, kan have den fornødne lyst og nysgerrighed til at søge forandringen. Hos Thaleia er vores fokus på at skabe forudsætningen for god ledelse. Det handler om tillid. Det handler om at skabe en tryghedszone, som gør det muligt for medarbejderen at lade sig stimulere af sin nysgerrighed og have lysten til at deltage i forandringen. I bøgerne ”Usikkerhed i forandringsledelse og fusioner” og ”I bødlens fodspor” finder du eksempler på positivt motiverede forandringer – og også dem, der er skabt på en brændende platform.

Thaleia bliver kaldt ind i bestyrelsesformandshvervet eller i ledende roller, når det handler om omfattende forandringsprocesser. Vi arbejder også i rollen som rådgiver for administrerende direktører i særligt udvalgte processer.